AdBlue® salgssteder for passagerbiler og varebiler
FindAdBlue-appen til passagerbiler fås gratis i App Store og Play Store
AdBlue® er en vandbaseret, ugiftig væske, der reducerer de skadelige nitrogenoxider i dieselbilers udstødning med op til 90%. Producenter af køretøjer bruger AdBlue® for at opfylde Euro 6- emissionsnormerne for biler og varevogne.
AdBlue® opbevares i en særskilt tank i bilen. Men i modsætning til dieselbrændstof afbrændes det ikke i motoren, men sprøjtes direkte ind i en specielkonstrueret del af udstødningen. Dette starter en kemisk reaktion, der fjerner de forurenende nitrogenoxider (NOx), og omdanner dem til uskadelig vand og nitrogen i en avanceret teknologi, der går under betegnelsen Selektiv Katalytisk Reduktion (SCR).
AdBlue® er et flydende driftsmiddel, der sprøjtes direkte ind i de varme udstødningsgasser før SCR-katalysatoren. I denne SCR-katalysator omdannes ureaen i AdBlue® til ammoniak, som reagerer på overfladen af katalysatoren med nitrogenoxiderne i udstødningsgassen, hvorved der dannes uskadelig nitrogen og vand. Denne teknologi er kendt som Selective Catalytic Reduction [Selektiv Katalytisk Reduktion] , forkortet SCR.
SCR anvendes på dieselmotorer og reducerer udledning af NOx til næsten nul. Yderligere fordele er:
AdBlue®/SCR-teknologien gør det muligt at nyde fordelene ved dieselmotorens ydeevne uden at bekymre sig om miljøpåvirkningerne.
Størrelsen på den AdBlue® -tank der monteres på dit køretøj afhænger af køretøjets mærke og model. Derfor er det forskelligt hvor langt tid der går mellem de forskellige genopfyldninger. Derudover kan forbruget af AdBlue® også påvirkes af andre faktorer, fx køretøjets last, kørestil, klimaforhold, trafikafvikling og vejforhold. Ligesom med brændstof gælder det, at jo mere økonomisk man kører, jo mindre AdBlue® bruger man. Hvis du kører hver dag, kan du skønsmæssigt gå ud fra, at du skal genopfylde AdBlue® tanken flere gange om året. For yderligere information, bedes du kontakte din forhandler.
Urea i AdBlue® (1) frigiver ammoniak (3 - NH3) til den varme udstødningsgas. Denne ammoniak reagerer med nitrogenoxider (2 - NO og NO2) i den katalytiske omformer og danner uskadelig nitrogen (4 - N2) og vanddampe (5 - H20).
Hvis man ejer et køretøj med AdBlue® & SCR teknologi hjælper man med at reducere de skadelige nitrogenoxid- (NOx) udledninger, hvorved man reducerer den negative miljøpåvirkning og forbedrer luftkvaliteten.
AdBlue® (der også kaldes dieseludstødningsvæske) er en lugtfri, farveløs, klar og ugiftig væske, der består af 32,5% super-ren urea og 67,5% deioniseret vand.
AdBlue® fryser ved -11°C. Man har valgt at bruge en koncentration på 32,5% for AdBlue®, da det er det laveste frysepunkt for en urea-vandopløsning. AdBlue® tankene er udstyret med en varmeanordning, der optør tilstrækkelig med væske til at emmisionsreduktionen fungerer under alle forhold.
Sammensætningen af AdBlue® er defineret ved den internationale standard ISO-22241, og navnet AdBlue® er et registreret varemærke tilhørende Sammenslutningen af Tyske Bilproducenter (VDA).
SCR betyder Selektiv Katalytisk Reduktion, og er en teknologi der bruges til at fjerne nitrogenoxider (NOx) fra dieseludstødning. Teknologien baseres på AdBlue® (der også kaldes dieseludstødningsvæske), et flydende driftsmiddel, der indsprøjtes i de varme udstødningsgasser.
De høje udstødningstemperaturer omdanner ureaen i AdBlue® til ammoniak (NH3) og denne ammoniak reagerer med nitrogenoxider (NO og NO2) i en katalytisk omformer, hvorved der dannes uskadelig nitrogen (N2) og vanddampe (H2O). Systemet reguleres omhyggeligt ved hjælp af sensorer for at sikre optimal destruktion af NOx og effektiv forbrug af AdBlue®.
Ingen anden udledningskontrolteknologi er i stand til at leve op til de nyeste krav til at nedbringe udledning af skadelige stoffer fra dieselmotorer. SCR-teknologien er især velegnet til at nedbringe skadelige udledninger under reelle kørselsforhold, fx ved hurtig acceleration og motorvejskørsel.
De fleste biler og varebiler er forsynet med et blåt tankdæksel til AdBlue® ved siden af det sorte dieseltankdæksel under brændstofklappen. På visse tidlige SCR-modeller er AdBlue® tanken placeret i bunden/bagagerummet (i nærheden af reservehjulet) eller i motorrummet (ligesom for sprinklervæske). Hvis du er usikker, bør du tjekke brugermanualen.
Du må aldrig bruge beholdere eller tragte, der er blevet brugt til andre væsker, fx. brændstof, til påfyldning af AdBlue® tanken. Blot en lille mængde kontamination kan risikere at skade køretøjet.
Dette afhænger af størrelsen på dit køretøj. Et typisk forbrug af AdBlue® for biler og varebiler ligger på 1,0-2,5 liter pr. 1000 km. Store tunge lastbiler bruger ofte mere end 1000 liter om året!
Kørselslængden afhænger af kørerprofil, kilometertal, last og motorstørrelse. Uanset hvad der sker vil du blive varslet af en indikator, integreret i køretøjets computer, hvis du nærmer dig tom tank og har brug for en påfyldning. Du får den første advarsel omkring 2400 km (1500 mil) før AdBlue® tanken løber tør.
Du behøver ikke køre tilbage til forhandleren for at genopfylde tanken. Brug vores AdBlue® søgemaskine til let at finde en leverandør i nærheden af.
Hvis AdBlue® tanken løber tør, vil bilen ikke kunne starte igen efter at tændingen har været slået fra. Dette er ikke en fejl, men en påkrævet systemfunktion.
Hvis det kommer dertil, er du nødt til at fylde AdBlue® tanken med mindst 5 liter, før bilen igen kan starte.
Vi anbefaler, at man undlader at påfylde AdBlue® fra pumper, der er beregnet til kommercielle køretøjer (lastbiler og busser), da udstrømningshastigheden er for høj for passagerbiler, hvorved man risikerer at få problemer.
Derudover skal mange lastbilers AdBlue® brændstofdyser frigøres ved hjælp af en magnet i køretøjets påfyldningsstuds, som passagerbiler ikke har.
Den gode nyhed er, at der over hele Europa er et stigende antal tankstationer med AdBlue® pumper med lav udstrømningshastighed, specifik beregnet til passagerbiler. Påfyldning ved hjælp af en sådan pumpe er lige så let som at påfylde dieselbrændstof, og meget billigere end at købe AdBlue® i dunke.
Hvis AdBlue® kommer i kontakt med bilens lakering, skal du blot tørre det af, og om nødvendigt skylle det af med vand.
Hvis du kommer til at spilde AdBlue® på tøjet eller huden, skal du blot skylle grundigt under rindende vand.
Generelt er dette ikke en mulighed for køretøjer For hvert enkelt køretøj er der typisk kun én AdBlue® tankstørrelse, der er designet med henblik på at optimere de plads- og vægtmæssige restriktioner. Hvis du er nervøs for at løbe tør for AdBlue® når du er ude at køre, kan du opbevare en forseglet dunk med AdBlue® i bilen.
AdBlue® er et registreret varemærke tilhørende VDA (Sammenslutningen af tyske bilproducenter). Produktet produceres af forskellige kemivirksomheder, blandt andet Yara og BASF, og kun producenter og distributører med licens må bruge betegnelsen "AdBlue®".
FindAdBlue-appen til passagerbiler fås gratis i App Store og Play Store